Beskrivelse af skovplantningen

Arealet blev pløjet i det sene efterår 2006 og har ligget som pløjemark vinteren over. Midt i marts måned 2007 er arealet blevet harvet godt igennem og er nu klar til plantning.



I weekenden 24.-25. marts 2007 satte vi låger op. Lågerne havde vi lavet på en arbejdsweekend tre uger tidligere.
Det så lidt sjovt ud, at lågerne stod frit på marken.






I løbet af uge 13 kom de fra Bregentved og satte hegnet op.
Først satte de pælene op. De trykkede dem ned skovlen på en minigraver - let og enkelt.




Vi valgte at hegne hele arealet ind af praktiske årsager, så vi senere stod frit med hensyn til udnyttelsen af det ubeplantede areal.




Det gik hurtigt med at trække hegnet ud med traktoren.






Bagefter blev det sømmet fast til pælene.





Så, endelig lørdag den 31. marts oprandt den store plantedag. Planterne var blevet leveret om torsdagen og plantemaskinen kom fredag, så vi var helt klar fra morgenstunden. Vi var delt op i hold. Der var nogen, der blandede planterne i bundter, så de var klar til plantemaskinen. Der var nogen, der sad på plantemaskinen og fodrede den med planter og der var nogen, der gik efter plantemaskinen for at rette fejl og mangler.
Det var tungt arbejde at slæbe planter. Her er det Annette og Ole, der knokler.







Desværre plantede maskinen ikke så pænt, fordi der var problemer med griberne på først den ene, senere to af de fire plantearme, så der skulle gå fire personer efter maskinen for at rette fejl og plante manglende træer manuelt.




Vi forsøgte flere gange at reparere den, men vi manglede de rigtige reservedele. Her bliver der kigget på problemerne.




Her bliver hovederne rigtigt lagt i blød. Vi forsøgte undervejs flere forskellige løsninger, men ingen af dem fungerede særligt godt.




Så en stillestående traktor med efterspændt plantemaskine var desværre et hyppigt syn om lørdagen.




Så blev der jo heldigvis tid til at hygge sig lidt. Det trængte de trætte ben nok også til. Der blev vandret mange kilometer i løs muldjord den dag.












Når ellers maskinen kørte sad der to personer bagpå og lagde planter i plantearmene. Man skulle være rap på fingrene for at følge med. Her er det Ole og Lina, der har tjansen.




Og så gik der ellers nogen bagefter med et bundt planter, som de var klar til at plante, hvor der var huller. Her er det Birger og Birthe der går den tunge gang.




Her bliver der så plantet manuelt. Der er ekstra foryninger af planter på taget af maskinen, så vi ikke skulle gå for langt, når den løb tør.




Alligevel skulle planterne slæbes et stykke vej hen til maskinen. Her er det Hans og Jesper, der tager slæbet.




Heldigvis blev plantemaskinen repareret søndag morgen, så om søndagen kørte den meget bedre og der skulle ikke efterplantes ret mange træer.




Nogle steder i hjørnerne kunne maskinen ikke rigtigt komme til, så der måtte vi plante træerne manuelt. Her er det Hans, der er på vej med planter og spade.




Man skulle stadig være rap på fingrene på plantemaskinen. Her har Lone fået plads ved siden af Lina.





Endelig var det hele færdigt. Det så dog ikke ud af meget. De eneste træer, man lagde mærke til, var de få skovfyr, der stod og lyste op her og der mellem alle de mange små pinde. Nu venter vi så på, at de springer ud, så det begynder at se ud af noget.





Bagefter kørte vi stierne op med en tromle spændt efter 4-hjuls-trækkeren, så man kunne se, hvor de var. Senere fik vi Niels Henrik til at rette dem pænt op med traktor, harve og tromle.







Så kom tørken. En måned uden regn og med periodevis sommerlige temperaturer. Efterhånden som tiden gik, gav det anledning til større og større bekymringer. Trist så det jo ud, med de halv- og heltørre fyrretræer og de tilsyneladende tørre pinde, der stak op ad den knastørre jord.





Endelig, efter en måneds varme og tørke, kom regnen. Det gav liv, og tro på, at det nok ikke går helt galt alligevel. Langt de fleste af skov-træerne er sprunget ud, mens det ser lidt mere tyndt ud i kanten, hvor specielt slåen, mirabel og rose ser ud til at have lidt meget under tørken. Her kan man se den nyudsprungne skov.





Her er det en nyudsprunget bøg. Det er jo et smukt syn





Her er det en nyudsprunget ægte kastanie, som er meget heldigt placeret lige hvor stien deler sig.





I uge 25 fik vi gravet søen og den opgravede jord blev lagt på højen, så den blev en del større.





Der er ikke meget vand i den nye sø endnu, men det er et fint hul, der er blevet gravet. Nu må vi vente og se, hvor højt vandspejlet kommer til at ligge.





Det hjalp gevaldigt, at der kom en masse regn i uge 26. Nu ligner det en rigtig sø.






Der er en imponerende udsigt over skoven fra den nye høj.





Helt som ventet og håbet, blev et par af de gamle dræn gravet over og dannede tilløb til søen.





Desværre virkede det overgravede dræn som afløb i den modsatte side af søen, så vandstanden ikke kan overstige dybden af det gamle dræn.





I et anfald af overdreven arbejdsiver og tro på egne evner gravede formanden de gamle dræn op i "afløbssiden" i håbet om, at det ville forhøje vandstanden i søen.





Tilsyneladende er de gamle dræn gravet ned i et sildebensmønster, for det andet løb sammen med det første lige i kanten af søen. Mens der blev gravet i det tunge, våde ler, gik tankerne til de landarbejdere, der i sin tid - formentlig med håndkraft - gravede drænet ned. Det har været et ekstremt hårdt arbejde. Det viste sig, at de to afløbsdræn løb sammen lige i kanten af søen, så i bagklogskabens lys, kunne man måske have nøjedes med at grave ned her og blokere drænet. For det tilfælde, at det skulle blive nødvendigt at grave mere dræn væk, er stedet markeret med en hegnspæl.





Så er de to afløbsdræn fjernet og renderne dækket til. Tilbage ligger kun de opgravede drænrør. Nu bliver det spændende at se, om det har været umagen værd og vandstanden stiger til nye højder.





Minsandtes om det ikke har den ønskede effekt. Efter flere dages regnvejr, er vandstanden steget til nye højder.





Gul okseøje er en smuk blomst.





Men når den danner så tæt en bestand som her på billedet, kan den være en trussel mod de små skovtræer..





Midt i februar '08 var der for alvor kommet vand i søen. Det stod helt op til randen mod vest og løb endda lidt ud på engen ved siden af.





Sent på efteråret '07 satte vi hegn nedenfor højen ved søens sydlige bred, for at forhindre evt. legende børn i at glide ud på søen ved et uheld. Der blev også lagt en stige ved kanten, som man kan bruge i tilfælde af at nogen falder gennem isen. Foreløbigt har det dog ikke været noget problem i denne milde vinter, hvor der dårligt har været frost endnu.