En beretning fra arkivet. Tekst og billeder er bevaret fra den gamle hjemmeside. Beskrivelsen fortæller om forholdene dengang, ikke om aktuelle faciliteter eller sikkerhedsudstyr.

Sådan lavede vi bænke og picnic-bord. Her følger billeder og beskrivelse af processen.

Tømmer og forberedelse

Materialerne blev bestilt hos Bregentved, der leverede dem hjemme hos formanden fredag d. 21. september 2007.

Materialer · Fra skovens arkiv

I weekenden 22.-23. september 2007 holdt vi så arbejdsdage, hvor vi, foruden diverse vedligehold på Hanegal, lavede bænke og picnicbord i skoven.

Vi skar materialerne op hjemme i indkørslen, da vi lettere kunne stille den store sav op her. Bagefter kørte vi det hele op til skoven på Dans store trailer sammen med Dans minigraver med påmonteret bor og Birgers havetraktor med vogn. Her er det hele linet op og klar til dagens dont.

Klar til dagens dont · Fra skovens arkiv

Vi brugte Birgers havetraktor til at køre materialerne på plads. Det var en stor hjælp, da de var tunge at slæbe på. Her er den lille trailer tungt læsset og klar til afgang.

Traktorvognen er laesset · Fra skovens arkiv

De første tre bænke

Jesper måler op til den første bænk, der blev placeret midt på den vestlige sti.

Jesper måler op til den første bænk · Fra skovens arkiv

Dan arbejder på benene til den første bænk.

Dan arbejder på den første bænk · Fra skovens arkiv

Så blev den første bænk færdig. Flot ser den jo ud!

Bænk1 · Fra skovens arkiv

Der blev også til til en velfortjent pause med pølser, øl og vand.

Der holdes pause · Fra skovens arkiv

Efter frokost gik vi igang med den anden bænk, der blev placeret midt på stien gennem det grønne område midt i skoven.

Der arbejdes på den anden bænk · Fra skovens arkiv

Jesper samler benene til den anden bænk, mens Lone giver gode råd.

Der arbejdes på den anden bænk · Fra skovens arkiv

Så blev den anden bænk færdig. Den blev jo også flot!

Bænk2 · Fra skovens arkiv

Så er vi gået igang med den tredje bænk, der blev placeret i svinget midt på den østlige sti. Her er det Claus, der er ved at gøre hullerne klar til benene, mens Jesper saver et stykke til ryglænet.

Der arbejdes på den tredje bænk · Fra skovens arkiv

Claus sætter benene til den tredje bænk på plads i hullerne.

Benene sættes i · Fra skovens arkiv

Den første lægte til sædet bliver lagt på.

Første lægte sættes på · Fra skovens arkiv

Så er sædet ved at bære færdigt. Jesper skruer den sidste lægte fast.

Lægterne skrues på · Fra skovens arkiv

Så er ryglænet også blevet monteret og Birger saver enderne til.

Bænken skæres til · Fra skovens arkiv

Så blev den tredje bænk helt færdig. Her ses det smukke resultat. Mere nåede vi ikke om lørdagen, men vi enedes om at mødes igen søndag kl. 13 for at fortsætte med den fjerde bænk og picnicbordet.

Færdig bænk · Fra skovens arkiv

Vi lagde materialerne til den fjerde bænk klar, før vi holdt fyraften og hullerne var blevet boret tidligere på dagen. Den fjerde bænk blev placeret på den østlige sti helt nede ved engen.

Klar til fjerde bænk · Fra skovens arkiv

Den fjerde bænk

Søndag fik vi hurtigt monteret den fjerde bænk. Den blev lige så flot som de andre.

Bænk4 · Fra skovens arkiv

Et picnicbord tager form

Derefter vi gjorde klar til at stille picnicbordet op. Her er Jesper ved at gøre boret klar, mens Hans måler op.

Der gøre klar til picnicbordet · Fra skovens arkiv

De første huller til stolperne, der skal bære bordpladen, bores.

Kaffepause · Fra skovens arkiv

Det var vigtigt, at hullerne blev boret rimeligt præcist, så her er Hans igang med at kontrollere afstanden.

Målene kontrolleres · Fra skovens arkiv

Hullerne er boret og stolperne sættes i. Birger fylder tørbeton i mens Hans støtter og Jesper kigger på.

Stolperne sætter i · Fra skovens arkiv

Det andet sæt ben bliver sat omhyggeligt fast i tørbeton.

Stolperne sætter i · Fra skovens arkiv

Bagefter skrues plankerne til bordpladen fast. Det var godt, vi havde batteridrevne skruemaskiner og rigeligt med batterier til rådighed, for der skulle sættes rigtigt mange skruer i.

Bordpladen skrues fast · Fra skovens arkiv

Efter bordet var lavet færdigt, borede vi huller til bænkenes ben. Da bænkene var over 3 meter lange, satte vi 3 sæt ben under dem, for at de ikke skulle bue for meget, når man sidder på dem.

Benene til bænkene sættes i · Fra skovens arkiv

Så er den sidste bænk samlet og er ved at blive rettet til af Claus og Jesper, mens Ole og Birger rydder op. Der blev skruet et par støttelægter på benene for at bord og bænk ikke skulle sætte sig for meget. Skyggerne er ved at være lange. Det tog hele eftermiddagen at blive færdige, men vi var meget tilfredse med resultatet, så det var sliddet værd.

Picnicbordet rettes til · Fra skovens arkiv

Så er picnicbordet helt færdigt og klar til at blive taget i brug. Støttelægterne skal nok lige fjernes og jorden jævnes lidt først.

Picnicbordet rettes til · Fra skovens arkiv
Tilbage til skovens historie